Ophold & genoptræning
H os Dahlmann Horse Treatment er din hest i trygge hænder. Vi tilbyder ophold med henblik på både træning, wellness og rehabilitering i vores nye moderne stald. I forbindelse med ophold laver vi en skræddersyet plan for, hvordan vi bedst kan hjælpe din hest videre. Det kan bl.a. omfatte dyrlæge konsultation og så er der selvfølgelig mulighed for at gøre brug af vores brede vifte af wellness-behandlinger. Under ophold bliver hesten motioneret udendørs mindst én gang dagligt. Vi fodrer hesten tre gange dagligt, og i den forbindelse tager vi naturligvis hensyn til hestens individuelle behov og vi bruger naturligvis kun det bedste kvalitetsfoder. Endelig tilbyder vi også at hente og aflevere din hest hos dig. På den måde behøver din ferie ikke at starte og slutte med en køretur med hestetraileren.
Wellness & behandling
Vores udstyr er fra den danske producent Horse-Trainer, der er globalt anerkendt for produkternes kvalitet og resultater. I tilfælde af skader kan behandlingerne ofte halvere genoptræningstiden. For hesten kan det være en overvindelse at skulle i wellness første gang, og det tager vi naturligvis hensyn til. Alt foregå i hesten eget tempo og med god horsemanship som en høj prioritet.
Priser for ophold & wellness finder du her

Vandløbebånd m. saltmineraler
Ved at kombinere skridtbåndet med vand og saltmineraler, er det muligt at tilføre behandlingen af din hest større effekt. Når hesten går i vand, bliver dens bevægelser instinktivt mere anatomisk korrekte på grund af den modstand, som vandet giver. Det høje saltindhold er samtidig med til at reducere vægtbelastningen på hestens ben og vandets temperatur på 4-8 grader er med til at styrke scenerne. Vandstanden kan justeres trinløst og på den måde er det muligt at tilpasse behandlingen til den enkelte hests behov. Det kan det være en god idé at afslutte behandlingen med en tur i vores infrarøde solarium, som hurtigt tørrer og varmer hesten, imens muskulaturen blødgøres. Vi bruger vand med et særligt højt saltindhold, som er med til at reducere vægtbelastningen på hestens ben og vandets lave temperatur er med til at styrke senerne. De helende egenskaber i mineralholdigt vand har været kendt af mennesker i årtusinder, men først i løbet af de sidste 20-30 år er man begyndt at bruge terapiformen til heste. Dahlmann Horse Treatment råder over en nedkølet beholder med særligt saltholdigt vand, der har en god effekt på heling af sår, betændelsestilstande, mug, ledbåndsskader og meget mere. Det høje saltindhold gør, at betændelse eller hævelser bliver reduceret hos hesten. Vandets lave temperatur er med til at bremse nedbrydningen af sundt væv, og hvis hesten samtidig bevæger sig på skridtbåndet, tilføres der ilt til vandet, ligesom der dannes bobler, som er med til at massere hestens ben.
Pris pr. gang: 450 DKK
Pris pr. gang 550 DKK: inkl. Vibrationsgulv & Infrarød/Solarie


Vibrationsgulv m. infrarød/solarie
Denne behandling er omfatter afspændning og muskelopbygning. Ligesom elitesportsudøvere har brug for massage, har heste gavn af at få musklerne løsnet op. Den mulighed tilbyder Dahlmann Horse Treatment ved hjælp af Horse-Trainers Relax-maskine. Her kommer hesten op at stå på et vibrerende underlag, som ved at massere hesten via knoglebygningen øger blodcirkulationen og fjerner syre i musklerne. For at opnå den ønskede effekt er det afgørende, at hesten ikke hviler i sine led. Derfor kan gulvet i vores maskine indstilles til at vippe roligt fra side til side, så hesten motiveres til at skifte stilling løbende uden at blive belastet. Det er oplagt at bruge massagebehandlingen til alt lige fra træning, forberedelse til konkurrence, genoptræning efter en skade, eller for at undgå ømme muskler, når hesten har ydet. Bare spørg Dorte Dahlmann Olsen, om det virker – hun stiller sig gerne selv på maskinen for at løsne musklerne op efter en hård håndboldkamp!
Behandlingen kan med fordel kombineres med en infrarød behandling.
Pris pr. gang: 200 DKK

Infrarød / solarium
Mange kalder det et solarium for heste, men i virkeligheden kan det bedre sammenlignes med en infrarød sauna. Strålerne fra 15 infrarøde pærer trænger dybt ind i muskulaturen, hvor de øger blodcirkulationen og gør musklerne mere elastiske.
Behandlingen kan bruges som led i genoptræning, hvor den er med til at reducere helingstiden. Det kan også bruges som opvarmning inden træning, hvor de afslappede rygmuskler giver et bedre træningspas, og så er det bare rart for hesten. Særligt på en kold vinterdag eller efter behandling i koldtvandspa eller på vandløbebåndet.
Foruden de 15 infrarøde lamper er maskinen forsynet med tre blæsere. På den måde kan vi tørre en drivvåd hest på bare ti minutter.
Pris pr. gang: 100 DKK

Skridtbånd
Skridtbåndet er med til at forbedre hestens kondition og muskelmasse, ved hjælp af justerbar hastighed og hældningsgrad af båndet. På skridtbåndet lærer hesten at gå ligeudrette, og er med til at opbygge og forbedre hestens rygsving, bæring og balance. Når hesten ikke kan kompensrere for manglende balance ved eksempelvis at gå på to spor, styrkes hestens balance. Skridtbåndet benyttes ligeledes til vedligeholdelse af hestens muskler og kondition i perioder, hvor rytteren ikke har mulighed for at træne hesten selv. ved brug af intervalstigninger på skridtbåndet, er det muligt at træne og styrke hestens bagpart. Målinger viser, at heste selv efter flere måneders ro i boksen kan trænes op på tre uger med hyppig og korrekt anvendelse af skridtbåndet. Vores skridtbånd kan programmeres individuelt, og med muligheden for at indlægge en stigning i båndet kan vi opnå målrettet træning og behandling af de ønskede led og muskelgrupper.
Pris pr. gang: 150 DKK

Therapy Massage Dækken – Muscle Therapy
Muscle Therapy massage dækken bruger unikke cirkulerende og vibrerende massagemotorer, der er yderst effektive til at frigive ømheder og stivhed i musklerne, og er med til at reducere smerte.
Massagemotorerne givet øget muskelaktivitet og forbedre blodcirkulationen, som er med til at øge hestens præstationsevne.
Pris pr. gang: 300 DKK



Kontakt Info
Harres 56
6261 Bredebro
SOCIAL MEDIA